Først og fremmest investerer vi i mennesker og gode idéer. Forholdet og kemien mellem os er altafgørende for, at vi kan opnå et godt samarbejde.

Når vi er blevet enige om, at vi er et godt match på et personligt og værdibaseret niveau, ser vi på:

01 TEAM

02 IDÉ

03 STADIE

04 MARKED

05 TIMING

06 PENGE

07 SELVREFLEKTION

01 team

Hvorfor bliver netop I en succes?

Hvem er folkene bag denne smukke idé? Hvad er jeres baggrunde hver især? Hvordan komplimenterer I hinanden? Hvad er dine styrker og svagheder? Hvor mange teammedlemmer er dedikeret til projektet på fuld tid?

02 Idé

Hvad gør jeres produkt/ service unikt?

Hvilket problem er det, I har sat jer for at løse? Hvorfor er jeres løsning bedre end nogen af konkurrenternes?

03 Stadie

Hvor langt er I nået?

Er I på idéstadiet? Eller har I en MVP eller en fungerende prototype? Eller måske endda jeres første kunder? Vi søger hovedsageligt efter start-ups, der befinder sig i den tidlige fase (pre-seed), som har brug for hjælp til at videreudvikle deres produkt og skalere det på markedet.

04 marked

Hvem er det, der skal forelske sig i jeres produkt?

Hvor stort er markedet (TAM, SAM, SOM)? Hvordan ser markedet ud nu og i fremtiden? Hvor godt forstår I jeres kunder? Har I nogen traction eller indikation på interesse?

05 timing

Hvorfor er lige nu det rigtige tidspunkt?

Hvad gør jeres produkt/service relevant nu? Tapper I ind i aktuelle markedstendenser? Er der nogen antagelser, der tyder på, at jeres produkt/service vil blive efterspurgt i de kommende år?

06 Penge

Lad os tale om penge

Vi ved, at penge sjældent er den vigtigste drivkraft for passionerede grundlæggere (og det burde det heller ikke være), men lad os være realistiske. Enhver succesfuld start-up har brug for en solid forretningsplan for at overleve. Hvordan vil I tjene penge? Og er virksomheden skalerbar?

07 Selvreflektion

Hvor kommer I til kort?

Vi kan ikke alle være eksperter i alt, og det er helt fair. Så I skal turde fremhæve jeres svagheder og fortælle os, hvad det er, I har brug for hjælp til for at opfylde jeres vision? Vi har et stærkt team af eksperter inden for hvert deres område, så vi vil sørge for at sætte det helt rigtige team til at støtte jer, hvor end I har brug for det – hele vejen.